Handelsbetingelser

SE NÆRMERE PÅ VORES BETINGELSER!

Kontakt os nemt & hurtigt

Handelsbetingelser

Nedenfor kan du læse handelsbetingelserne. Har du spørgsmål til dem, er du altid velkommen til at kontakte os på info@tenderbar.dk
For at sikre at I får den bedst tænkelig fest, og for at sikre, at vi kan levere den bedst tænkelige service, har vi opstillet nogle rammer for vores leverancer. Nedenfor kan I læse disse leveringsbetingelser/ handelsbetingelser. I er naturligvis velkommen til at kontakt os og stille spørgsmål, hvis I er i tvivl om noget.

Praktiske forhold

Levering

Vi forbeholder os retten til at levere bar og udstyr op til 60 timer før, din fest starter. Leveringstidspunktet planlægges selvfølgelig i samarbejde med dig.
Bartenderne ankommer ca. en time før eventstart og gør klar – sætter baren op, gør redskaber klar og shaker de første cocktails.

Lys
Vi skal have en lyskilde i nærheden af baren, så vi kan arbejde selvom om resten af arrangementets lys dæmpes.
Adgang til vand
Vi skal have adgang til rindende vand til almindelig hånd-opvask under arrangementet. Køkkenvask er helt fint, og det behøver ikke være lige ved siden af baren. Vi er vant til lidt af hvert
Hvis der er industriopvaske-faciliteter (f.eks. i virksomhedens kantine), vil vi meget gerne have besked herom.

Justering og Aflysning

Forlængelse af barens åbningstid

Forlængelse koster 90,- inkl. moms pr. gæst med mindre andet er aftalt på forhånd og fremgår af seneste tilbud eller ordrebekræftelse. Vi fakturerer det samme antal gæster som angivet på tilbuddet eller ordrebekræftelsen, medmindre andet er aftalt på aftenen med bartenderne. I følge vores handelsbetingelser fakturerer vi under alle omstændigheder altid for minimum 30 gæster ved forlængelse.

Nedjusteringer af gæsteantal
Mindre end 5 gæster: indtil 2-4 dage før arrangementet ellers betales fuld pris

Mere end 5 gæster: indtil 10 dage før arrangementet ellers betales fuld pris.

Minimumsregning
Bemærk at vi minimum tager betaling for 20 gæster med mindre andet står i tilbuddet. Årsagen er at vi har store opstartsomkostninger forbundet med et arrangement, som vi skal have dækket ind. I kan naturligvis stadig godt være færre end 20 deltagere til festen
Afbestilling
I følges vores handelsbetingelser kan arrangementet frit annulleres frem til betalingsdagen for depositum. Derefter mistes depositum ved annullering af arrangementet.
Ekstra cocktails
Tenderbars professionelle cocktailbartendere arbejder med et stort repertoire af cocktails, men for overskuelighedens skyld laver vi sæsonmenuer med faste cocktails, som vi tilbyder vores kunder. De indeholder naturligvis alle klassikerne og derudover en håndfuld mere eksotiske cocktails, så alle gæster får lejlighed til at prøve både klassiske og nyere cocktails. Menuen har vi fremsendt sammen med tilbuddet.
Skulle I have særlige ønsker til menuen til jeres fest, kan vi mod et mindre beløb tilbyde at sammensætte en menu specielt til jer. Vi skal modtage disse ønsker senest 10 dage før arrangementet.

Forsikring & skader

Skader på gulve og vægge

TenderBar hæfter ikke for skader på gulve og vægge. Vi anbefaler følgende:

 

  • At dække væg og gulv til, i tilfælde af spild under eventet.
  • At rykke tønder med isterninger over på et gulv, der kan tåle vand, da vores termotønder kan skabe kondens.
  • At sørge for at placere baren hensigtsmæssigt, hvor der ikke opstår skader.
Erstatning på vores glas

Ved størstedelen af vores arrangementer benytter vi rigtige cocktailglas, så I og Jeres gæster kan få den fulde oplevelse af en veltillavet cocktail. Skulle det uheldige ske, at I eller Jeres gæster beskadiger vores glas i løbet af aftenen, påfører vi den efterfølgende faktura en erstatning for disse glas svarende til deres indkøbspris, som pt. er kr. 25,00 inkl. moms.

Ved fester der foregår på et større areal eller udendørs, oplever vi ind i mellem at gæsterne får stillet vores glas utilgængelige steder i løbet af aftenen. Når aftenen er slut, gør vi altid vores bedste for at samle alle vores glas ind på lokationen. I det tilfælde vi ikke kan lokalisere vores glas, og I finder dem dagen derpå, er I meget velkomne til at sende dem til os, eller indlevere dem på vores adresse. Sker dette ikke påfører vi den efterfølgende faktura en erstatning for disse glas svarende til deres indkøbspris, som pt. er kr. 25,00 inkl. moms.

Erstatning på vores udstyr

Skulle uheldet være ude og I eller Jeres gæster ved en fejltagelse kommer til at beskadige vores udstyr er vi forsikrede med en mindre selvrisiko på kr. 1.500. I er således kun erstatningspligtige op til dette beløb.

Forsikring af personale

Vi forsikrer alle vores bartendere med den lovpligtige arbejdsskadeforsikring samt almindelige ansvarsforsikring i forbindelse med udførsel af erhvervsmæssige aktiviteter.

Har du spørgsmål?

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til hvordan vores handelsbetingelser har indflydelse på din fest, er du velkommen til at kontakte os. Vil du gerne lære os lidt bedre at kende, kan du besøge vores Facebook og Instagram, hvor du også kan kontakte os. Ellers Ring 7020 8130 og hør nærmere eller udfyld vores kontaktformular, så kontakter vi jer.